Garanti
På alle vores markiser yder vi 5 års garanti på stel og dug mod fabrikationsfejl.* På motorer og elektronik er der 2 års garanti mod fabrikationsfejl.
De første 2 år omfatter garantien materialer, arbejdsløn samt kørsel. De efterfølgende 3 år omfatter garantien materialer, men arbejdsløn og kørsel betales efter den til enhver tid gældende timeløn.
Garantien omfatter enhver fejl, som måtte skyldes materialefejl, elektroniske fejl eller fabrikationsfejl og dækker udbedring eller udskiftning af de dele, som ikke fungerer korrekt, dog bemærkes, at arbejdsløn og kørsel ikke er indbefattet efter 2 år.
*Grundet større brug, og dermed slitage, ydes der kun 2 års garanti på dugen, til erhvervsmæssigt brug.
Garantien dækker ikke fejl, som skyldes:
– Stormskade og lynnedslag
– Skader som følge af unormale vejrforhold (f.eks. skybrud)
– Skader som følge af anvendelse i regn- samt frostvejr (se retningslinjer nedenfor)
– Evt. driftstab
– Hærværk
– Evt. efterjusteringer, kappemontering eller smøring.
– Fejl som skyldes at der er justeret eller forandret ved, det leverede af andre end vore montører.
– Skader opstået ved uforsigtig brug af markisen.
En Amico Markise er er godt valg
Her kan du læse om din nye markise, samt hvordan vi anbefaler du skal behandle den, så du har glæde af den i mange år frem.
En markise fra Amico Markiser holder i mange år. Vi vil derfor give dig nogle gode råd om, hvordan du bedst holder markisen pæn og funktionsdygtig.
Regnvejr
Efter montering skal markisen afprøves i regnvejr, under opsyn, og meget gerne et par gange. Hvis det viser sig, at dugen samler vand, skal den straks køres ind, og må derfor ikke bruges i regnvejr, før den er omjusteret (fået mere fald). Hvis dette ikke overholdes, vil markisedugen samle vand og få varige skader (forstrækninger)
Både ved let og kraftig regn er det vigtigt, at nedenstående retningslinjer overholdes. For kan vandet ikke rende af, er det kun et spørgsmål om tid, før dugen er fyldt med vand. Markisen skal ALTID være helt udrullet ved brug i regnvejr.
Se skema for anbefalet fald:
Markisedugen kan rulles ind i våd tilstand uden at blive jordslået af den grund. Dog bør den indenfor 3-5 dage rulles ud og tørre helt.
Hvis markisen går i stykker pga. regnvejr, dækker garantien ikke de skader, som måtte opstå som følge deraf. Så hold godt øje med din nye markise.
Vinter
Vær ekstra opmærksom på at markisen kan fryse til, enten på grund af, at dugen har været våd eller at forbommen “limer” sig fast til markisetaget. Hvis markisen ikke reagerer ved tryk på fjernbetjeningen, så undlad at køre yderligere med markisen, før årsagen er klarlagt. Ligeledes tilråder vi at slå eventuel solautomatik fra ved udsigt til frostvejr, og kun køre markisen ud, når den er overvåget.
Blæsevejr
Markisen kan godt tåle blæsevejr. Dog bør man aldrig forlade markisen i udrullet tilstand, da kraftige vindstød kan ødelægge markisen. Dette gælder specielt for terrassemarkiser og i mindre grad for vinduesmarkiser. Hvis man har en motorstyret markise, kan man tilføje en vindsensor, som automatisk kører markisen ind i tilfælde af blæsevejr (der er dog ikke en 100% garanti, men en ekstra sikkerhed). Støtteben kan også anbefales for at sikre terrassemarkisen i blæsevejr.
Markisestellet
Markisestellet består af aluminium, stål og plast.
Markisestellet kan til en hver tid vaskes af med vand og sæbe. Fugt kan på sigt give misfarvning af både eloxeret og lakeret aluminium.
Begynder knækleddene eller øjekrogen til gearpinden at knirke, kan de sprayes med silikonespray. Pas på ikke at ramme dugen. Brug aldrig olie! Markisen har ellers ikke brug for smørelse.
Screen sideskinner kan smøres med silikonespray, hvis screenen kører i ryk eller, hvis der opstår pibelyde.
Markisedugen
Vi anvender altid den bedste dugkvalitet fremstillet i kunststof (dralon) med en vægt på 320 gram pr. m2. Alligevel kan der være nogle mindre skønhedsfejl, som vi ikke kan gardere os imod, og Amico Markiser giver ingen reklamationsret herfor.
Dugen krøller og “krepper”; se eks. 1. Dette er hovedsageligt forårsaget af den håndtering, som nødvendigvis sker i forbindelse med syning af dugen. Problemet er næsten udelukkende optisk, dvs. at det kun er synligt under bestemte lysforhold.
Dugen folder; se eks. 2. Normalt kun et problem, der ses på en oprullet markise og især langs sømmene. Årsagen er, at dugen langs sømmene i sagens natur ligger dobbelt.
Dugen har striber eller hvide spor; se eks. 3. Er et problem der kan opstå efter at markisedugen har været lagt sammen, oftest i forbindelse, med syning eller montering. Det er udelukkende et kosmetisk problem, og endda for det mest kun under bestemte lysforhold.
Sammensyningen i dugen kan være utæt de første 2-3 gange markisen anvendes i regnvejr pga. sytråden, som skal udvide sig med vand.
De ovennævnte problemer med dugen optræder i mere eller mindre grad på stort set alle markiser, afhængig af størrelse og farvevalg, og vi betragter det som kosmetisk, idet det på ingen måde påvirker dugens holdbarhed, slidstyrke eller farveægthed.
Rengøring af markisedugen
Er der kommet en fugleklat på dugen, så vent til fugleklatten er helt tør, inden evt. rengøring. Børst let med en stiv børste f.eks. en neglebørste, slutteligt kan der skylles med rent vand
Har regnen efterladt striber på dugen, kan den rengøres med vand. Er der kommet pletter på dugen, som ikke går af med vand, kan man bruge et viskelæder. Enhver form for rengøring af dugen med kemiske midler vil altid beskadige den originale imprægnering. Det tilrådes derfor kun at bruge sådanne midler som sidste udvej. Det rengjorte område skal i så fald efterbehandles med imprægnering, evt. nanocover.
Markisemotoren og automatik
Vores markisemotorer samt -styringer, såsom fjernbetjeninger, sol- og vindsensorer er fra producenterne Somfy eller Elero.
Vindklasser – hvor meget vind kan markisen tåle?
Vindklasse 0
Står for at markisen ikke er testet eller produktet ikke klarer kravene fro vindklasse 1.
Vindklasse 1
Markisen kan være ude i vindstyrke: 5,5 til 7,4 m/s (20-27 km/t). Svarende 4 på Beaufort vindskala.
Vindklasse 2
Markisen kan være ude i vindstyrke: 7,5 til 10,4 m/s (28-37 km/t). Svarende 5 på Beaufort vindskala.
Vindklasse 3
Markisen kan være ude i vindstyrke: 10,5 til 13,4 m/s (38-48 km/t). Svarende 6 på Beaufort vindskala
Vores terrassemarkiser tåler alle vindklasse 2. Markisen vil dog bevæge sig i vinden, hvilket kan mindskes meget ved brug af støtteben.
Alle vores vinduesmarkiser kan tåle vindklasse 3.
Bemærk venligst at vindklasserne beskriver, hvad markiserne er bygget til at kunne tåle. Dette er ikke tilsvarende gældende for huset (befæstelsen), hvorpå markisen er monteret.
Skulle du have spørgsmål, står vi klar til at rådgive og vejlede.